Hvad skal du vide som kommende eller nybagt mor?

Det kan virke uoverskueligt hvor du skal starte henne. Hvad skal du vide som kommende eller nybagt mor? Men her er nogle forslag over nogle af de ting som jeg ville ønske jeg havde hørt. 

Øv dig i at have indre ro. 

Kommende mor / Gravid

Din baby er en del af dit nervesystem fra de ligger maven, til mange år efter de er blevet født. Du vil lære at det er sandt at de gør ikke som du siger, men som du gør. Allerede når de er for små til at forstå det selv. Deres urinstinkt siger dem at deres overlevelse afhænger af deres mor. Så hvis du er nervøs eller stresser, vil deres krop gøre det samme, af rent instinkt. Din baby kan mærke dig. Du får en roligere baby ved selv at være rolig.

For nogle kan det være en kæmpe hjælp med værktøjer til dette. Der findes mange apps som kan hjælpe dig. Personligt vil jeg anbefale dig StressAf du kan hente den ned på din mobil, og give den 15 minutter hver aften. Eller så mange aftener du kan, evt inden du falder i søvn. Du vil blive overrasket over hvor godt og simpelt et værktøj det er, det du lærer i denne app. Første niveau er gratis, og de andre 2 ud af 3 niveauer koster ikke så meget, derfor er det er godt sted at starte.

Så hvis du er ude et sted, på besøg med din baby, og du er urolig, så er der en god chance for at din baby også er. Det er helt normalt. Lær dine egne og din babys tegn at kende og træk jer lidt hvis i har brug for lidt afstand. Bare 10 minutter kan skabe underværker. 

Søvn er så vigtig 

Søvn er vigtig men er en af de ting vi ikke kan styre når vi får en baby. Vær sød ved dig selv, gå lidt tidligere i seng. Sænk forventningerne til kæreste tiden om aftenen. 

Du bliver en bedre udgave af dig selv hvis du får mere søvn. Snak med din partner om at i hjælper hinanden så du ikke står alene med alt natteroderiet. Hvis din partner ikke kan hjælpe i hverdagen, så må de komme på banen i weekenden. Det vil i alle have glæde af. 

Hvis du har overskuddet, så læs om søvn, og hvordan søvnmangel påvirker dig. Du kan klare meget i starten, men efter måneder med natamning eller flaske,  kan selv de stærkeste personer blive en mere sur eller opgivende version af sig selv med for lidt søvn, det er okay at bede om hjælp. Hjælp til pasning så du kan få lidt ekstra søvn. Eller noget andet.

I forhold til hvor vigtigt søvn rent faktisk er, følte jeg at jeg læste en bog skrevet til nybagte / ammende mødre, da jeg læste Ikke til forhandling: Livets ligning, Jeg er kæmpe fan af Mofibo til at få lidt læring ind mens du triller med barnevognen. Det kan være svært at finde tiden til at åbne en bog derhjemme. Men hvis du skulle få lyst til at læse / høre denne bog kan du altså finde den på Mofibo. 

I bogen beskriver Chris hvordan søvnmangel er en af de vigtigste 3 ting i dit liv, der afgør hvordan du er som menneske overfor dig selv og andre. Når søvnen mangler, påvirker det din empati. Der er en masse andre guldkorn men den med søvnen rammer lige i moderhjertet

Sundhedsplejersken skal ikke opvartes. 

Din sundhedsplejerske skal ikke opvartes med nybagte boller, friskbrygget kaffe, og modtages i et skinnende rent hjem, når de kommer og besøger dig. Faktisk foretrækker de at se dig bare hvile i din nye rolle som mor, lade opvasken stå lidt, og glemme tiden mens du nyder din baby. 

De har selv været der, de ved hvordan det er. Snak gerne med din sundhedsplejerske om det hvis du er i tvivl. Det kan være dejligt at høre dem sætte ord på det, så du ikke bliver presset inden deres besøg.

Du må gerne skifte sundhedsplejerske

Du må gerne skifte sundhedsplejerske, de er vant til at det sker for tid til anden. De kan som regel godt selv mærke hvis kemien ikke helt er imellem jer. Det er din baby, din barsel og den kan ikke gøres om, du skal have en sundhedsplejerske som du kan li’ og trives med, som gør dig rolig og ikke urolig. 

Jeg blev selv under min første barsel, anbefales af en anden sundhedsplejerske at skifte. Jeg havde aldrig tænkt at dette var noget jeg kunne, men vores kemi var der desværre ikke og den måde vi så tingene på var ikke den samme. Derfor var jeg positiv over oplevelsen at det blev modtaget så fint. Jeg fik en anden sundhedsplejerske som der var en anden kemi med. 

Under anden barsel fik jeg endnu en dejlig sundhedsplejerske, så det var dejligt at prøve hvor kemien bare spiller fra start. 

Min.Mave.dk

Når du skriver dig op hos Min.Mave.dk og indsætter din termin, så modtager du nogle søde mails, med relevant information til hvor du er henne i din graviditet. Hvor stor din baby cirka er inde i maven, og hvad der nu udvikles. så som hvornår din baby begynder at kunne høre når du synger og snakker til den. Du får en masse små bidder serveret og en masse information på en overskuelig og hyggelig måde.

Momunity

Du kan finde Momunity online, hvor de har masse tilbud til mor fællesskaber, og rabatter mm. I mange kommuner findes der også et mor community, en Momunity gruppe, på facebook. Nogle facebook grupper som alle er udsprunget af Momunity, hvor nogle frivillige driver gruppen, og laver arrangementer i kommunen for mødre.

I Helsingør kommune, laver vi f.eks babybrunch for forældre på barsel. Vi har dinner for kvinder hvor du kan komme og snakke med andre mødre, og have en friaften. Vi har en masse i støbeskeen. Hver kommune er forskellig. 

Lyder det som noget for dig så led efter en Momunity gruppe for din kommune på facebook. Du er også velkommen til at skrive til mig hvis du ønsker hjælp 🙂


Politikkens Graviditetsordbog

At være gravid og føde et barn bringer en masse spørgsmål med sig. Hvis jeg kun måtte anbefale dig en ting. Kun en bog, så ville det være Politikens graviditetsbog. 

Den har så mange guldkorn og så meget information, så du kan bruge den som opslagsværk. Jeg brugte den meget.

Fødselsforberedelse

Til et fødselsforberedelse kursus, lærer du de vigtigste teknikker til at spænde af og trække vejret optimalt. For under fødslen skal du lade kroppen gøre arbejdet ved at bruge alle de teknikker, du har trænet som gravid.

Hvis du bor i Helsingør eller Nordsjælland og hvis jeg må anbefale dig en skøn jordemoder, så vil det være Jordemoder Edith. Alle taler varmt om Edith. Hun er sådan en skøn kvinde med så meget viden, og virker som om hun er blevet født med et særligt instinkt som bare er det vildere end de fleste. 

Er du i tvivl om fødselsforberedelse er noget for dig, så giv Edith et kald. Jeg syntes hendes historier om de teknikker der findes er så smukke og spændende.

Tips og triks som gravid eller nybagt mor

Er du interesseret i andre tips og triks som gravid eller nybagt mor så kig med her på siden Tips og tricks

De kærligste hilsener fra Carina